E-asylearn er en digital læringsplatform, som gør det muligt for brugerne at tilgå KHRS Academys læringsmoduler via en app.
Den skaber sammenhæng mellem den undervisning, der foregår på KHRS Academy og den digitale læringsplatform, som appen understøtter.

Selve læringen sker i form af 24 fagspecifikke moduler, der skal opkvalificere kursisterne i KHRS Academy til at varetage blue-collar jobfunktioner. Læringen gøres mere tilgængelig, da modulerne er opbygget som spil, der gør læringen lettere og motiverende for brugerne af appen.

Appen skal ses som et universelt værktøj, der ikke kun kan bruges i KHRS Academy men til oplæring, opkvalificering og integration i bred forstand.
Dette er helt i tråd med KHRS Academys ambition om at fremme integrationen og at lette overgangen til det danske arbejdsmarked for borgere med ikke vestlig indvandrebaggrund ved at finde frem til deres ressourcer og potentialer.

Vi hjælper borgere ud af en passiv klientrolle og hen mod aktivt medborgerskab
I ” systemet” ender disse borgere alt for ofte som klienter, der bliver passiveret og parkeret i kontanthjælpssystemet uden mulighed for deltagelse i samfundet på lige fod med alle andre.
Det er denne systemtankegang og passivering af borgere, der f.eks. kommer til Danmark som flygtninge, som vi vil gøre op med.

Hvad har vi gjort for at fremme integrationen af ikke- vestlige indvandrere?
Den politiske og den offentlige debat om integration i Danmark er ofte meget negativ og ensidig, mens der i højere grad er fokus på, hvad der ikke går godt og om det kan svare sig. Det er ikke en hemmelighed, at en dårlig integrationsindsats har store socioøkonomiske omkostninger og vice versa.

KHRS Academys eksistens blev til som resultat af de mange succesfulde integrationsprojekter, vi har arbejdet med siden ” Gribsskovmodellen point 44” i 2006. Denne var en undervisningsmodel rettet særligt mod ikke- vestlige indvandrekvinder med sproglige, helbredsmæssige og sociale begrænsninger i forhold til at komme i arbejde. Beskæftigelseseffekten var her 60%. Point 44 modellen udvikledes senere hen til branchepakkemodellen, som i dag anvendes i flere kommuner til opkvalificering og integration af ufaglærte flygtninge på arbejdsmarkedet.

Vi har således længe haft en målsætning om at vende den negative udvikling i integrationsindsatsen og vise at med den rigtige indsats og opkvalificering kan der faktisk skabes positive resultater. Mennesker, der i systemet og i samfundet er blevet ekskluderet, men som med den rette indsats bliver aktive deltagere på arbejdsmarkedet.
Som eksempel kan fremhæves Amna, der efter 17 år i Danmark fik sin første ansættelseskontrakt efter et 12 ugers opkvalificeringsforløb hos KHRS.

Kan vi som samfund være tjent med, at så mange borgere er sat af på perronen og ikke kan få lov at være aktive deltagere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet? Er det så ikke bedre at de får en plads på arbejdsmarkedet, med den økonomiske stabilitet, værdighed og anerkendelse som følger med.
I sidste ende vil en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundslivet måske også være med til at vende strømmen og den negative fokus på integration i medierne og blandt politikere i en mere positiv retning. Hvad har vi som samfund vundet på at fastholde mennesker på passiv forsørgelse i årevis, i stedet for at forsøge at gøre en reel indsats for at fremme en vellykket integration.

Effekten af egne indsatser – et stort rekrutteringsbehov og forholdsvis stor ledighed!
KHRS har siden 1981 vist at med den rette indsats kan vi lykkes med vende integration til noget der er værdifuldt, både for det enkelte menneske men også for sammenhængskraften i samfundet.
Tal fra KHRS egne projekter målrettet indvandrekvinder med ikke- vestlig baggrund viser at antallet der opnåede ordinær beskæftigelse efter et fuldført forløb hos KHRS var 90 ud af de 171 indvandrerkvinder, der er startet op i et forløb hos KHRS eller 53 procent(1) mens tallet for indvandrekvinder fra Filippinerne, Kina, Thailand og Vietnam er højere i det 33 kvinder ud af 51, der startede op i et forløb hos KHRS eller 65 procent.

Denne tendens underbygger de generelle statistikker, der viser at indvandrere fra disse lande i højere grad bliver integreret på det danske arbejdsmarked sammenlignet med indvandrere fra MENAP- landende (2) og Tyrkiet, som generelt har større integrationsudfordringer, end indvandrere fra andre ikke- vestlige lande. (3) Dog er andelen af indvandrekvinder fra MENAP- landene større i KHRS-projekter, hvorfor forskellen på de to grupper af indvandrekvinder ikke er signifikant.

KHRS har i mange år fokuseret på gruppen af indvandrekvinder fra ikke- vestlige lande, da denne gruppe har særlige udfordringer i forhold til at blive integreret i samfundet og på det danske arbejdsmarked. Derfor er denne gruppe oplagte kandidater til KHRS Academy, der kombinerer undervisning i branchedansk med løbende støtte fra tosprogede mentorer og sidemandsoplæring i en virksomhed.

Aktuelt er KHRS i gang med en rekrutteringskampagne for at skaffe arbejdskraft fra Malmø Her er det i perioden juni til oktober 2021 lykkedes KHRS at skaffe 17 kvinder og 10 mænd med ikke- vestlig baggrund i ordinær beskæftigelse. KHRS forsætter således sin succes med at rekruttere, uddanne og opkvalificere borgere med ikke- vestlig baggrund, med henblik på at få dem i ordinær beskæftigelse. Samtidigt får KHRS løst en udfordring, med at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra hovedstadsområdet, men hvor der samtidigt er en høj ledighed i Malmø.

1 Tallet dækker over indvandrekvinder med ikke- vestlig baggrund. Dog er kvinder fra Filippinerne, Kina, Thailand og Vietnam ikke medtaget i denne beregning.
2 Betegnelsen inkluderer lande fra Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan.
3 Orientering til Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg fra Udlændinge- og Integrationsministeren 2020.