Besøg KHRS Academy

Besøg fra Dansk Industri og Internationale Arbejdsgiverforeninger

Besøg fra Dansk Industri og Internationale Arbejdsgiverforeninger

19.11.2020
Billede af folk til konference eller møde

Torsdag d. 22. november 2018 gæstede repræsentanter fra Dansk Industri (DI), samt arbejdsgiverforeninger fra Mellemøsten, Sydafrika, Uganda og Filippinerne KHRS.

Formålet var at udvide deres videns horisont inden for integrationsområdet og lade sig inspirere af de konkrete metoder, KHRS anvender i integrations- og beskæftigelsesprojekter.

Da vores gæster både har været interesseret i et arbejdsgiverperspektiv, hvori KHRS’ strategiske tiltag inden for området har optrådt samtidigt med, at de har efterspurgt medarbejdernes egne oplevelser af de opkvalificerende træningsforløb til fastansættelse hos KHRS, var 6 af KHRS’ medarbejdere også tilstede.

Formålet har været at give repræsentanterne fra de internationale arbejdsgiverforeninger indsigt i, hvordan KHRS bringer flygtninge, langtidsledige, integrationsborgere m.fl. tættere på det danske arbejdsmarked gennem teoretisk og praktisk orienterede opkvalificeringskurser.

Derudover har det været en pointe, at sproglige barrierer er hindrende for en vellykket integrationsproces, hvorfor KHRS introducerede de tilstedeværende for den virksomhedsrettede dansk undervisning, som vi udbyder under navnet ”Branchedansk’.

Vi håber at kunne byde Dansk Industri og udenlandske delegationer velkommen hos KHRS en anden gang, og vi takker de fremmødte repræsentanter fra de internationale arbejdsgiverforeninger samt KHRS’ medarbejdere for et vellykket arrangement.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *